Nogle risikofaktorer vedr. PAD kan ikke styres, bl.a. alder, etnicitet og familiehistorik. Andre risikofaktorer er resultatet af livsstilsvalg, fx brug af tobak.
Tobaksforbrug, herunder rygning og tyggetobak, er den største risikofaktor for PAD. Hvis du bruger tobak, bør du straks stoppe med dette, da det i høj grad øger din risiko for hjerte-kar-sygdomme og plaquedannelse i dine arterier. Flere andre risikofaktorer for PAD, såsom højt blodtryk og højt kolesteroltal, kan styres gennem sunde livsstilsvalg.
Hvis du fx følger en sund kost og reducerer mængden af friturestegte, forarbejdede og sukkerholdige fødevarer, kan det være med til at sænke dit blodtryk. For diabetikere kan en omhyggelig diabetesbehandling og overvågning af blodsukkeret reducere risikoen for PAD. Samarbejd med din læge om dine individuelle risikofaktorer og udarbejd en plan for at reducere eventuelle risici.